Forrige  events

ARTEM SIGNATURAFTEN #8

29 NOVEMBER 2019

Til årets sidste Signaturaften kunne man opleve en koncert med Helgi, en danseforestilling koreograferet af Caroline Høegh og en udstilling med tørrede blomsterbuketter af Emma Villars. I forbindelse med fotoudstillingen med fotografier taget af børn i en græsk flygtningelejr afholdt Theo Jackson en talk, da han netop lige havde været frivillig i flygtningelejren.

HELGI 

ARTEM x NEMSUSTAIN

23 November 2019

NemSustain har gennem et samarbejde med ARTEM faciliteret et bæredygtighedsevent med fokus på bæredygtigheden i hverdagen. Der blev inviteret til talk med Kend Dit Klima, hvor vi lærte forskel på klima og miljø, en talk med Superstainable om bæredygtighed i modebranchen. I løbet af dagen var der et sponsoreret lotteri med miljøvenlige præmier og et loppemarked.

NemSustain

SOLMAI  SINGLE  RELEASE

8 NOVEMBER 2019

ARTEMs store musikalske stjerne SOLMAI havde d. 8 November udgivet sin første single - X, hvortil der blev afholdt release party i BOX 54 med en intim koncert af SOLMAI. Aftenen bød på god stemning og kolde drinks efterfulgt af dans og fest.

SOLMAI

ARTEM SIGNATURAFTEN #7

1 November 2019

Til vores syvende Signaturaften kunne man opleve Ditte Bollerups kunstudstilling "After laughter comes tears": En udstilling omhandlende Dittes arbejde med kunst som et middel mod sin egen psyke. Vi blev en del klogere på feminisme med en talk om den intersektionelle feminismes grundprincipper af Tamara Machin Kristensen og My Abrahamsen. Til sidst fik vi danset til og nydt rørende musik af Hannah Ross.     

Hannah Ross

ARTEM  OPEN  HOUSE

10 OKTOBER 2019

ARTEM arrangerede en research aften og bød ind til åbent hus, hvor der var mulighed for at komme ind og høre, hvad ARTEM indtil videre er, men også have indflydelse på, hvad ARTEM kan blive til. Der blev drømt stort og diskuteret, hvordan vi kan skabe en positiv indvirkning i samfundet gennem samarbejde, kunst og events. Aftenen har været en grundbund for at danne et fælles værested for ARTEM og andre samarbejdspartnere. 

ARTEM SIGNATURAFTEN #6

4 OKTOBER 2019

Fredag d. 4 oktober bød ARTEM velkommen til en kunstudstilling af Stine Rathje, der intuitivt maler efter former og figurer, som hun støder på i hverdagene; en GAGA-inspireret danseforestilling, der omhandler tyggegummi med Kalliopi Signanou og Antonia Harke; en koncert med synth-pop duoen The Jumpstreet.

The Jumpstreet

ARTEM FESTIVAL

23-24 AUGUST 2019

I august 2019 kunne man opleve ARTEMs første festival, der i dagstimerne fandt sted i Huset-KBHs gårdhave og i aftentimerne i Musikcaféen. Festivalen bød på installationskunst, digtoplæsninger, musik i lange og en talk om bæredygtighed af RenSti.

der fandt sted over to dage i Huset-KBHs gårdhave og om aftenen oppe i Musikcafeen. 

 

I løbet af de to dage havde vi fornøjelsen af at opleve mange talentfulde unge mennesker. Herunder koncerter med Hvem, Det indre marked, Solmai, Efternøler, ARES, Sarah Emilie, Thilde Top, Døtre, Annelise og Madie Fresco; digtoplæsninger af Helene Naduk, Thit Hav, Julie Kølle og Julie Rodkjær; installationskunst af Sasha Lindegaard.

SARAH EMILIE

ARTEM SIGNATURAFTEN #5

16 AUGUST 2019

ARTEMs femte Signaturaften foregik i samarbejde med Copenhagen Pride. Til denne Signaturaften gav vi talerum til unge queers, og man kunne derfor opleve tre kunstneriske indslag med artister fra LGBTQIA*-miljøet. I den forbindelse kunne man opleve en koncert med Emily Holm Nyhuus, burlesque show med BurlyQueens og en kortfilm af Tore Juncher Jørgensen.

BURLYQUEENS

ARTEM SIGNATURAFTEN #4

26 JULI 2019

Til vores fjerde Signaturaften teamede vi op med folkekøkkenet Evoo og spiste fælles middag, inden vi gik i gang med aftenens kunstneriske indslag.


Denne aften kunne man opleve en koncert Zaina B. Jouret Segujja, opleve en kunstudstilling af Emma Rosa Liebgen og  interaktiv installationskunst af Isaac Silva Looker.

ISAAC SILVA LOOKER

ARTEM SIGNATURAFTEN #3

21 JUNI 2019

Til vores tredje Signaturaften bød vi for første gang på hele fire kunstneriske indslag: En kunstudstilling af Victoria Sommer, en monolog af Hannah Palm, impro musik og dans ved William Kongshaug, Helene Naduk og Josephine Dons og til sidst en koncert med He Is Tall.

VICTORIA SOMMER

ARTEM SIGNATURAFTEN #2

24 MAJ 2019

ARTEMs anden Signaturaften stod i humorens tegn, da vi havde et indslag med komikeren Anders Morgenstierne, en udstilling med satirisk kunst af Marius Keller og til sidst en elektronisk koncert af Sebastian McAleer.

MARIUS KELLER

ARTEM SIGNATURAFTEN #1

26 APRIL 2019

I april afholdt vi vores første Signaturaften. ARTEMs Signaturaftener handler om at skabe tværkunstneriske oplevelser og at skabe en scene for unge, uetablerede kunstnere, musikere, forfattere osv. Aftenerne består altid af 3-4 kunstneriske indslag. 

 

Til denne Signaturaften kunne man opleve kunst af Malthe Rieper-Holm, en koncert med Solmai og danseforestillingen POMOLOGY af Rannhvi Mebius Jormin, Amélie Roch og Linn Fletcher.

SOLMAI

POESI WORKSHOP

10 APRIL 2019

ARTEM afholdt en poesi-workshop for både øvede og uøvede, hvor der blev skrevet, læst højt, prøvet ting af og flyttet på grænser. Det var en virkelig dejlig aften med et dejligt imødekommende rum, hvor der var plads til alle, og hvor der blev skabt fin poesi.

ARTEM  LAUNCH

29 MARTS 2019 

ARTEMs første event blev afholdt i slutningen af marts 2019, da ARTEM gik i luften. Dette blev fejret med en launch i Huset-KBH, hvor vi fik besøg af og drak champagne med familie og venner. Aftenen bød på to digtoplæsninger af hhv. Marialuna Hinze og Anna Ralkov; intimkoncert med Sarah Emilie; kunst af Austeja Lasaite, Rasmus Severin Frandsen og Jeppe Tannebæk.